Kragelund – en lysåben mose

Kragelund Mose rummer mange forskellige naturtyper: næringsfattige moser, kalkrige moser, rørsump, enge, pile- og birkekrat samt søer. Det giver plads til en stor diversitet af planter, som stiller forskellige krav til deres voksesteder. Nedenfor er udvalgt nogle få eksempler på spændende arter, som findes i mosen.

Maj-gøgeurt:

Den smukke orkidé, maj-gøgeurt, er en ny beboer i mosen. Den blev første gang registreret i 2020 med nogle få eksemplarer. Den trives rigtig godt, hvor der er kalk i jorden og spredes hurtigt, så der i 2022 blev optalt mere end 300 blomstrende skud.

Maj-gøgeurt har fået sit navn efter dens blomstringstid i maj-juni samtidig med at gøgen kukker.

Orkidéen har en spændende livshistorie. Den er som de fleste andre blomsterplanter afhængig af at blive bestøvet af insekter. Normalt får insekter en belønning for bestøvning i form af pollen eller nektar. Men ikke hos maj-gøgeurt! Den bedrager sine bestøvere med sine flotte blomster, da den ikke tilbyder nogen af delene. Derfor er det oftest uerfarne humlebier, der bestøver den i en kort periode, indtil de lærer at der ikke er noget at komme efter.

Otteradet ulvefod:

Den ser ikke ud af meget, otteradet ulvefod. Det er en primitiv, uanselig grøn plante, der ikke bliver mere end 5-20 cm høj. Den har ingen blomster, men formerer sig med sporer. Den er sjælden i Danmark. På trods af dens lidenhed er det en spændende plante, og Miljøministeren udnævnte den i 2007 til at være Vejen Kommunes ansvarsart.

Den ekstensive afgræsning gavner otteradet ulvefod, da den ikke tåler konkurrence fra overskyggende græsser. Bestanden i mosen er gået fra 20 planter i 2017 til 130 i 2022.

Dyrene æder ikke planten, da den er giftig. I Norge har man i gammel tid brugt afkog fra planten til at bekæmpe lus og andet utøj hos mennesker og husdyr.

Evt. henvisning til en lille video om arten, der er optaget i mosen:

Klokke-ensian:

I sensommeren lyser de dybblå blomster af klokke-ensian op enkelte steder i mosen. Blomsterne kan i sjældne tilfælde være lyseblå eller hvide. Arten er sjælden i Danmark og vokser i næringsfattige naturtyper.

Klokke-ensian har været brugt som lægeplante og skulle efter sigende have en beroligende effekt på mennesker og husdyr.

Arten er værtsplante for den sjældne sommerfugl, ensian-blåfugl, men denne findes desværre ikke i mosen (endnu).

Rundbladet soldug:

Rundbladet soldug er en lille kødædende plante. På bladende sidder klæbrige kirtler ”dug”, der kan fastholde små insekter, og som indeholder enzymer der kan opløse insekterne. Hermed kan planten få tilført vigtige proteiner og klare sig i næringsfattige naturtyper.

Når planten skal bestøves, sætter den hvide blomster op på et hævet skaft, så bestøverne ikke havner i ”dødsfælden” på bladene ved jordoverfladen.

Rundbladet soldug findes hist og her i mosen, hvor der er blottet jordoverflade. Dyrenes tramp og roden er dermed med til at forbedre levevilkårene for arten.

Tvebo baldrian:

I mosen vokser en meget stor bestand af tvebo baldrian. Det er en art, som kun ses hist og her i enge og moser i den sydlige del af Jylland og på øerne. Navnet “tvebo” kommer af, at derfindes særskilte hun- og hanplanter. Hos hanplanterne er blomsterne større og sidder i løse halvskærme, mens blomsterne på hunplanterne er tættere samlet i hoveder.

Området i mosen med tvebo baldrian har tidligere været tæt tilgroet med tagrør, men de græssende dyr har åbnet området op. Dels ved at græsse tagrørene, dels ved deres tramp, som giver spirebede til nye planter. Resultatet er 100-vis af blomstrende baldrian. Arten blomstrer i maj måned.

Almindelig fredløs:

I højsommeren lyser en stor, kraftig plante op i mosen med sine gule blomster. Det er almindelig fredløs. Den er almindelig i fugtige moser, enge og grøfter og den findes udbredt i mosen.

Der findes en bi – hvidbenet oliebi – som er 100 % afhængig af planten. Den samler KUN pollen fra almindelig fredløs. Desuden opsamler den en olie fra planten, som den bruger til yngelpleje. Dels til den madpakke den placerer til afkommet (ægget), dels til at beklæde reden i jorden for at beskytte den mod vand.