Kragelund – en lysåben mose

Frisatte dyr med naturlig adfærd. Ekstensiv helårs-afgræsning. Biodiversitet. Naturgenopretning.

Medicin

Medicinering og behandling:

Som helt overordnet hovedregel medicinerer vi ikke vores dyr. Medicin hører ikke hjemme i naturen. Giver vi det til vores dyr, havner det før eller siden i naturen og det er uacceptabelt. Kan dyr ikke klare sig hos os uden medicin, må de hellere bo et andet sted.

Idet vi har et lavt dyretryk, må mængden af parasitter også forventes at være forholdvis lavt. Da vi herudover har samgræsning med flere forskellige dyrearter, som ikke deler parasitter, må parasittrykket forventes yderligere reduceret. Hertil kommer, at langt de fleste parasitter sidder i den laveste del af vegetationen. På det tidspunkt hvor parasitterne er mest aktive,
skulle vores forskellige dyr nødigt være kommet så langt med at æde årets tilvækst af planter, at de æder af den laveste del af vegetationen. Den skal forhåbentlig først sættes til livs sidst på vinteren eller i det  tidlige forår, hvor parasitterne enten er inaktive eller døde eventuelt på grund af frost.

Idet vi tror meget på flokstrukturer, kan vi heller ikke blot tage et dyr ud og behandle det på en eventuel sygefold. Min holdning er, at såfremt det måtte blive nødvendigt, at tage for eksempel en hest ud for at behandle den – måske med daglig håndtering af en dyrlæge – så vil jeg hellere aflive den, medens den står i sin flok og føler sig sikker og uanset hvad, i hvertfald på mange andre parametre har det psykisk bedre, end hvis den først skal  separeres fra flokken og opbevares alene eller i en ny flok-struktur under uvante forhold. En sådan behandling vil ikke være i dyrets interesse, men alene i ejerens interesse. Kan dyret ikke restituerer eller rekonvalescerer i sin flok, bør den bydes en anden afslutning på sin jordiske tilværelse.