Kragelund – en lysåben mose

Generelt om projektet og lidt kronologi:

Velkommen til “Kragelund – en lysåben mose”.

Dette er vores hjemmeside, som faktisk mest handler om alt det derude.

Vi har også en Facebook- gruppe, som du er meget velkommen til at følge. Her lægges jævnligt opslag op om stort og småt, som rører sig i mosen.

Den spæde start:
Ved en tilfældighed kom jeg i Kragelund Mose tilbage i 2015. Jeg havde købt en lille landejendom, hvortil der i følge ejendomsmægleren hørte, en matrikel med noget ukurant jord, langt ude i en mose.

Matriklen var som alle andre omkringliggende arealer under stærk tilgroning med pil og birk. De lysåbne arealer var primært bevokset med lysesiv, mosebunke, tidsler og lidt brændenælder. Alle disse konkurrence-arter blev hurtigt meget høje og omkring midsommer, var vegetationen mandshøj og nærmest ufremkommelig både for mig, men endnu vigtigere for solen. Intet sollys kunne nå jorden.

Det stod hurtigt klart, at situationen var uholdbar – det var blot et spørgmål om tid, inden de få tilbageværende pletter med mere spændende vegetation ville blive skygget væk. På min egen matrikel var løbet nok mere eller mindre kørt, men inde ved naboen kunne det måske stadig nåes.

Det er uforholdsmæssigt bøvlet at forvalte et fugtigt moseareal areal på ha 3,5. Der blev derfor tilkøbt et par ydeligere mindre matrikler, som dog imidlertid ikke hang direkte sammen med den oprindelige matrikel. Kommunens Naturafdeling blev kontaktet – og dette skulle vise sig, at blive en af de afgørende faktorer, for det som i dag drives som “Kragelund – en lysåben mose”. Kommunen var og er stadig beriget med en dygtig biolog, som delte min bekymring for tilgroningen af mosen. Vi blev hurtigt enige om, at afgræsning var tvingende nødvendigt, omend det måske ikke var tilstrækkeligt, men at det var rette sted at starte forvaltningen.

Det første store skridt:
Kreaturer kom på og flere matrikler kom til. Nogle matrikler blev købt og andre matrikler blev stillet til rådighed af andre lodsejere. Første store kvantespring kom, da vi fik midler fra Den Danske Naturfonds “Lokale Ildsjælspulje”  i 2019, til at rydde ha. 17-18, for opvækst af primært pil og birk. Et kæmpe “indgreb” som pludselig fik gjort mosen mere lysåben. Til trængt sollys kunne komme ned og ramme jorden. Sammen med kreaturenes afgræsning, som sørgede for, at der ikke lå en kæmpe måtte af førne, var betingelserne skabt for at give nyt liv og håb for mosens mindre, nøjsomme, sjældne og endda endnu ikke opdagede arter af urter og blomster. På dette tidspunkt havde vi endnu ikke set en orkide eller tvebobaldrian.

Egne dyr:
Vi valgte på et tidspunkt selv at investerer i dyr til afgræsningen for at gøre denne så ekstensiv og helårlig som mulig. Traditionelle fedekvægsproducenter ønsker sig naturligvis tilvækst på sine dyr. Formålet med vores dyr var og er et andet – de skal hjælpe med til at facilitere øget biodiversitet på arealerne, samtidig med at de selv udgør en del af biodiversiteten. De er ikke kun redskaber. Dyrene græsser og skaber mere mosaikagtig natur – noget med høj andet med lav vegetation, de slider hul i jordlaget og skaber bar jord, laver veksler og de bidrager med lort. Lort uden medicin-rester. Store græssende dyr er nøglearter i vores forvaltning og i naturen helt generelt.

Ponyerne:
I efteråret 2020 blev der taget et nyt stort skridt. Vi fik de første Exmoor ponyer. Fire smukke vallakker. Fra kun at have haft afgræsende kreaturer var det i sandhed en øjenåbner med ponyerne og hvorledes de går helt anderledes tilværks, når de fouragerer. Vegetationen blev nogle steder bidt helt anderledes ned af de hårdføre dyr. Den første vinter med ponyerne var utrolig spændende og lærerig. De fandt selv med lethed deres føde og opretholdt et imponerende huld. Interessen for samgræsning med flere forskellige arter blev kun større. Allerede i det tidligere forår 2021, kom de første vandbøfler til og hurigt havde vi fået etableret en pæn flok af hundyr med en tilhørende fuldvoksen bøffeltyr. I november 2021 kom ydeligere fire Exmoor ponyer til. Denne gang fire yndefulde unge hopper.

Det vilde år:
I foråret 2021 fik projektet tildelt 15. Junifondens meget fornemme og store Naturpris. Det var med stor ydmyghed, at vi modtog prisen og samtidig vidste vi godt, at tildelingen ikke var ment som en sovepude men som en opfordring til at fortsætte det igangsatte arbejde. Vi er stadig meget stolte af at have modtaget prisen, som vi selv så som en anerkendelse og blåstempling af vores arbejde og at vi måtte have gjort noget rigtigt. Nu ville vi gerne gøre det endnu vildere.

Næste store skidt for “Kragelund – en lysåben mose” var da vi igen modtog midler fra Den Danske Naturfonds “Lokale Ildsjælspulje”. Vi havde ansøgt om midler til et helt nyt hegn, således at arealet ville kunne opfylde, de ret strege krav til hold af grise. Grise er en nøgleart i naturen og mit hjerte har altid banket lidt ekstra for grisen. Det var en drøm, som gik i opfyldelse. Ikke alene for vores projekt, men for arealforvaltning helt generelt i Danmark. Samtidig støttede 15. Junifonden igen meget flot og generøst op og støttede med ikke ubetydelige midler, således at “Projekt tam gris” kunne blive fulgt af forskere, laves baseline registreringer, foretages løbende monitoreringer af effekter og at materialet efter seks år, kan danne grundlag for udarbejdelse af en rapport fra Aarhus Universitet. Samtidig vil vi løbende forsøge at formidle fra projektet, således at ikke kun vi, men også alle andre med en oprigtig interesse for biodiversitets fokuseret arealforvaltning kan blive klogere på grises effekt i naturen. En effekt som desværre stadig må betragtes som en stor mangelvare i Danmarks natur.

Seks ungarnske uldgrise blev sat ud i februar 2022 og de har ikke set sig tilbage. De arbejder ihærdigt og har mere end indfriet vores ellers ret store forventninger til dem. De gør det aldeles fremragende.

Ged i projektet:
I forbindelse med etableringen af det nye hegn omkring projektarealet, som i dag udgør ca. ha 100, inddragede vi to marker, som tidligere havde været anvendt til produktion af højkvalitets hø og som udelukkende blev anvendt af vores dyr i vinterhalvåret. Vegetationen af kulturgræsser var af en ganske anden karakter på disse to marker end andre steder på projektarealet, samtidig med at arealet har været stærkt gødet. Dette snød mig. Såvel kreaturer, bøfler, som heste fandt naturligvis disse arealer særligt interessante og med deres højproduktive “natur” blev disse arealer ved med at give. Dyrene kom derfor ikke helt så meget rundt på arealet, som jeg havde håbet på. Der var ellers mange steder, som vi gerne ville have haft dyrene til at gøre en ekstra indsats – særligt på genvækst af pil og birk efter rydningen i 2019.

I sensommeren udsatte vi landrace geder til at hjælpe med kontrol af genvækst af pil og birk. Effektive og sjove dyr. Geder kan som bekendt være lidt problematiske at holde inde, men med vores nye fine hegn var vi klar til denne udfordring.

Fremtiden og håbet er lysegrønt:
Vi ser spændt frem mod foråret og hvorledes grisenes omfattende jordbearbejdning forhåbentlig vil give flere spirebede til små sarte urter og blomster, samt hvorledes gedernes omfattende afbarkning vil påvirke pil, røn, lærk og rødgran. Projektet “Kragelund – en lysåben mose” er fremfor alt et eksperimenterende værksted indenfor biodiversitets fokuseret arealforvaltning. Her er intet statisk – altid i bevægelse, men altid i naturens retning og på naturens præmisser.

2023 bliver spændende – ingen store forandringer er i støbeskeen. Men vi er altid klar på at prøve noget nyt af. Vi observerer og forsøger at justere lidt efter bedste evne. Men kontrollen er sluppet og det er en befrielse.